Print Friendly and PDF Min paleo verden: Farsbrød i græskar

tirsdag den 27. november 2012

Farsbrød i græskar

Jeg er i øjeblikket igang med at læse alle indlæg på klidmoster.dk. Jeg er meget begejstret for bloggen, og får mange gode idéer til at lave paleoudgaver af nogen af de inspirerende opskrifter.
Da jeg så denne her var jeg simpelthen nødt til at lave den.

Du skal bruge:
- 1 portion rørt fars som denne her med svin/kalv (evt. kylling)
- 1 hokkaido græskar


-Start med at skære en tynd skive af bunden, så græskarret kan stå godt.
-Så skal der skæres et låg fri. Jeg gjorde det ikke lige så fornemt som Klidmoster, men det her fungerer jo ligeså fint :)
-Pil og skrab indmaden ud af græskarret med en ske.
-Fyld nu fars i græskarret, men lad være med at pakke farsen for tæt, da der er risiko for at græskarret kan revne under bagningen.
-Placer græskarret i et lille fad, og giv det hatten på igen.
-Smid det i ovnen på 175 grader i ca. 1½ time.


-Jeg tjekkede, med et stegetermometer, at temperaturen havde nået 75 grader, og tog den ud.
-Farsen havde afgivet en del væske, som jeg hældte fra.
-Jeg lagde låget på igen og lod det stå mens jeg lavede det jeg ville spise til.


Så kom sandhedens time. Festligt ser det da ud. Sådan en spiselig, og ovenikøbet smuk, 'indpakning' synes jeg er et hit.



Jeg snuppede en lille portion med en omgang af de pimpede blomkålsris, og ligesom Klidmoster befriede jeg farsbrødet fra sit græskarfængsel. Græskarret gemte jeg selvfølgelig, og det blev brugt til denne kreation, et par dage senere. 

Det er lidt smart, at man på denne måde kan lave endnu en ret med 'indpakningen' fra denne ret :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar