Print Friendly and PDF Min paleo verden: Pizza (rootza)

fredag den 23. november 2012

Pizza (rootza)

En af de første ting jeg eksperimenterede med, da jeg startede med paleomad var pizza. Eller 'rootza' som den er blevet døbt, pga rodfrugterne i pizzabunden, for mel er jo udelukket.
Så laver man da bare en grøntsagsbund, som i al sin enkelthed går ud på at blande nogen revne grøntsager med æg, og forbage det, og så smide fyld på. Enkelt.
(Man kan naturligvis også bage en bund af nøddemel, men da det ville blive en kaloriebombe, er den her metode at foretrække, hvis man tit spiser pizza)

Ok, jeg skal prøve at være lidt mere detaljeret, selvom jeg ikke har brugt nogen eksakt opskrift de gange jeg har lavet den :)

Det er ikke ost, men en wannabe ostesovs....uden ost

Til bunden skal du bruge:
- revne rodfrugter (gulerødder, pastinakker, persillerødder, rødbede. En blanding eller bare lige dem man har) svarende til 4-5 gulerødder.
- revet/fintsnittet kål (hvid, rød, spids) Et par håndfulde må være fint
- 2-3 æg
- salt & peber
- evt. andre krydderier (oregano, chili etc.)

- Det hele blandes sammen i en stor skål. Jeg kan godt lide at piske æggene for sig inden de ryger i. Jeg giver dem bare en tur med stavblenderen.

- Nu står man så med en mærkelig blanding, og har næsten givet op, for det ligner sgu da ikke noget der nogensinde kan holde sammen som en pizzabund. Men tab ikke modet.
- Fordel istedet massen på en bageplade, og tryk den godt sammen. Den skal ikke være for tynd, men heller ikke for tyk. Især skal man ikke lave kanterne for tynde, men forsøge at have samme tykkelse på hele bunden.
Sådan en portion her kan nok fylde det meste af en bageplade.
- Nu skal herligheden i ovnen ved 160 grader i 20-30 minutter. Den skal være let gylden, men pas på at kanterne ikke får for meget farve.

- Når den ser fin ud, tages den ud, og ovnen skrues op på 220 grader.

- Nu skal der fyld på, og her bestemmer du helt selv.
Jeg selv laver en god kødsovs og smider på. Og ovenpå den smider jeg pandestegte grøntsager. Sådan hvad jeg lige har. Yndlingsblandingen er løg, champignon og rød peber.
Er du en af dem, der engang imellem spiser lidt ost, så er det nu du skal hive osten frem, og smide på.
- Så skal krabaten en tur i ovnen igen i, hvad skal vi sige, 10-15 minutter, eller til du ikke kan vente længere :)


Det her er en pizza, der skal spises med kniv og gaffel. Man kan altså ikke tage et stykke op og spise, og sådan er det.
Jeg synes så absolut, at det er en hæderlig 'pizza' der kommer ud af det.

Jeg synes du skal prøve den :)

4 kommentarer:

  1. Mine unger kan sagtens spise deres med fingrene (de insistere). Jeg bruger lidt mere æg og så lidt HUSK, så virker det fint :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke lykkedes mig at få bunden til at blive spise-med-fingrene-venlig, så måske jeg skulle eksperimentere lidt mere :)
      /Lykke

      Slet
  2. Den er simpelthen en hit i mit liv og mine venner er vildt med den..
    også bare som grønsager spejlæg ud af oven med ost på og uden kød :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det dejligt at høre Judith, og din version lyder også lækker :)

      Slet