Print Friendly and PDF Min paleo verden: Risengrød og ris a la mande

lørdag den 1. december 2012

Risengrød og ris a la mande

Så blev det 1. december, og hvilken bedre måde at fejre det på, end med en portion risengrød?
Nå nej, det kan man jo ikke når man spiser paleokost....eller kan man?
Nej, man kan selvfølgelig ikke bruge ris, men vi kan bruge vores gode ven blomkålsrisen. Da risengrødserstatning blev diskuteret i Palæo For Piger gruppen, kom denne opskrift på banen, og jeg købte straks blomkål og kastede mig ud i det.

Du skal bruge:
- 500-600 g blomkål (renset vægt)
- 1 lille dåse (165 ml) kokosmælk (eller en stor (400 ml) og ingen vand)
- vand (fyld kokosdåsen med vand x 2)
- Ca. 1½ dl. kokosmel (skal kværnes fint i kaffekværn)
- vanille (frisk eller pulver)
- sødning (honning, dadelpuré etc)
- 1 nip salt
-
kanel


- Blomkålet rengøres, og befries for stokken i bunden.

- Skær kålen i mindre stykker, og giv det en tur i en foodprocessor til det ligner ris i størrelsen.

- Steg blomkålsrisen i lidt fedtstof på en pande i ca. 10 minutter, indtil kålen begynder at blive svagt gylden i kanterne.


- Imens risene steger blandes kokosmælk, vand, kokosmel, vanille, sødning og salt i en gryde, og varmes langsomt op.
- Når kålrisene er færdigstegte vendes de i gryden, og det hele varmes igennem sammen. (Det skal endelig ikke stå og koge ret længe, da risene så bliver for bløde)
- Er grøden lidt for tyk kan der tilsættes en smule mere vand.
- Smag til. Jeg synes der skal en del sødning til. Du kan også vælge at drysse den færdige grød med palmesukker eller måske en lille skefuld dadelsirup istedet.


Drys med kanel, spis og vær glad :)

Jeg har lavet denne grød en del gange efterhånden, og er ret begejstret for den. Dog har jeg også hørt fra folk, som har været knap så begejstrede.
Det er da også en lidt sær blanding, det indrømmer jeg gerne, men for mig virker det altså. Så savner du din risengrød i den her tid, så giv den da et forsøg.

Og når vi først har risengrøden, så er ris a la manden nem at fikse. Det har jeg naturligvis også kastet mig ud i med stor succes. Dog er den lidt nemmere at lave, hvis man som mig spiser lidt af de fede mejeriprodukter af og til.


Til ris a la mande brugte jeg den kolde grød.
Jeg hældte grøden i en sigte, og lod den dryppe af i 5-10 minutter. Ris a la manden kan blive for vandet hvis man ikke dræner grøden.
Herefter blandede jeg grøden med mere vanille, hakkede mandler og flødeskum, og serverede med en lun hindbærsovs. (frosne hindbær kogt med vanille og lidt honning)

Hvis man ikke spiser fløde (som jo ikke er paleo), er jeg sikker på man kan erstatte fløden med kokosflødeskum.

God fornøjelse med grød og juledessert, og glæd dig til mange flere juleopskrifter her på siden :)

8 kommentarer:

  1. Er lidt nysgerrig på denne grød, men hvor meget kokosmel skal der bruges til denne portion?

    SvarSlet
    Svar
    1. I originalopskriften, som jeg linker til, står der " 1 Cup of Unsweetened Coconut Flakes, powdered" Det svarer vel ca. til 2-3 spsk alm. kokosmel (kværnet)
      /Lykke

      Slet
  2. Jeg er netop faldet over din blog, og hvor er jeg glad for det!
    Nu er jeg jo godt nok LCHF'er, men hold da op, hvor har du mange lækre opskrifter, som jeg helt sikkert vil afprøve! :D
    Noget af det første, må blive denne grød. Det kan godt være, at vi kun skriver september, men jeg kan da umuligt vente til jul! :P Nu er grøden også en af de ting jeg savner mest på 'korn-fri' livsstil, og jeg er desværre ikke fan af chia-grøden - så denne skal have et skud! :)
    KH. Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine,
      Mange tak for roserne. Det glæder mig, at du er begejstret for siden her:)
      Ja, grød savner jeg også, og denne blomkålsrisengrød er godt nok lidt speciel, men jeg kan personligt godt lide den.

      Jeg har også en opskrift på grød lavet med søde kartofler, men ved ikke om jer LCHF'ere må spise sådan en fætter? http://minpaleoverden.blogspot.dk/2013/04/grd-med-sd-kartoffel.html

      Ellers er selv jeg meget begejstret for denne nemme grød: http://lykkeglimt.com/2013/04/20/paleo-porridge/

      Beklager at man ikke kan lave links der virker. Du må lave en copy+paste:)

      Jeg vil da lige kigge forbi din side også :)

      Hilsen fra,
      Lykke

      Slet
    2. Ja, der er vildt mange skønne ting herinde. :)

      Og tak for links - dem vil jeg lige tjekke ud. Ellers må jeg jo prøve den berømte kokosgrød med æg, der dukker op alle mulige steder. Men risengrøden appellerede ligesom bare mere til mig. Den har ihvertfald fået første prioritet. :)

      Jamen du skal være velkommen til at kigge forbi. Jeg tror desværre ikke der er så meget at komme efter for dig, det er ikke ligefrem 'hardcore' paleo, dog har jeg skrevet 'paleo-venlig' ved nogen af retterne, da der ikke skal så meget til at paleo-ficere dem. Flot ord.. ;) Men det er jo skønt, hvis man kan låne lidt fra alle lejre.. :)

      Slet
    3. Mange tak igen:)

      Risengrøden skal du da bestemt prøve så, men det er godt med et par back-ups i baghånden, hvis du nu ikke lige synes om den:)

      Selvom dine opskrifter ikke er paleo, så kan jeg sagtens finde inspiration:) Jeg får nye idéer alle steder fra, og som du selv siger, så er LCHF og paleo ikke så langt fra hinanden:)

      Slet
  3. Hej
    Hvad er det der er på det nederste billede? Brunt med flødeskum ovenpå?
    : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare en æblekage (æblemos og ristede nødder/kerner), taget i et lidt dårligt lys :)

      Slet