Print Friendly and PDF Min paleo verden: Sprøde kokoschips

torsdag den 20. december 2012

Sprøde kokoschips

Er du også vild med de sprøde kokoschips man kan købe? Det er jeg, men de er ærligt talt lidt dyre.
Hvorfor så ikke lave dem selv, nu hvor flere supermarkeder har billige kokosnødder på hylderne?
Jeg har eksperimenteret mig frem til den bedste måde at få chipsene sprøde på, og forblive sprøde. Læs videre, hvis du vil vide hvordan :)


Du skal bruge:

- Kødet fra 1, eller flere kokosnødder. (brug kød fra 2 når du alligevel er igang)

- Hvordan du vil få kødet ud, må du selv om. Hvis du er i vildrede omkring, hvordan man slagter sådan en fætter, er jeg sikker på at Google kan fortælle dig hvordan det gøres ;)
 


- Det lækre kokoskød skal nu skæres i tynde, tynde skiver/strimler.
Efter et forsøg med en kartoffelskræller, som fungerer fint men som tager laaaang tid, bruger jeg nu min elskede foodprocessor. Den har en snitteindsats med en fin kniv, som skærer perfekte skiver på ingen tid.

- Bred nu kokosskiverne ud på et par bageplader. Jeg bruger 3 bageplader til 2 kokosnødder.
- Nu skal de i ovnen på ca. 85 grader varmluft i 3 timer. Ja, 3 timer. Rør gerne rundt i kokosen et par gange undervejs.

- Når de 3 timer er gået, skruer du ovnen op på 175 grader, for nu skal vi have gjort chipsene lidt gyldne. Det giver nemlig en ekstra lækker smag når kokosen bliver let ristet.
- Du skal blive ved ovnen, og holde øje, for det går lige pludseligt stærkt. Rør rundt et par gange, så de bliver jævnt gyldne.


- Chipsene afkøles helt, og opbevares så i en lufttæt beholder. Jeg har endnu ikke oplevet at chipsene er blevet bløde, selv ikke efter flere måneders opbevaring.


Jeg spiser de sprøde kokoschips som en snack, drysset på is eller på en frugtsalat, istedet for slik i biografen osv osv.


Giv dem et forsøg, men jeg vil ikke have skylden når du er blevet afhængig :)

http://www.facebook.com/MinPaleoVerden



6 kommentarer:

  1. Er du så færdig, de er lækre. Her guffes, har lavet til genboens børnebørn, så de kan fordrive dagen med lidt sund slik.
    Det er nemlig den perfekte fremgangsmåde med de 3 timer. Tak for det fif.
    Favorit-slik her fra nu af. - og jeg er faktisk afhængig.
    Venlig hilsen
    Gotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er jeg glad for, du kunne bruge opskriften, og god idé at ungerne kan hygge sig med lidt sundt, mens de venter på den store aften :)
      Ja, hvad skal man med slik, når man kan få de her sprøde lækkerier :)
      /Lykke.

      Slet
    2. Hejsa Smukke :)
      Nu har jeg også smagt dine kokos chips, MUMS de er super lækre.. Både som ren guf, men også til morgenmaden, på skyr :)
      Rigtig godt nytår!

      Slet
    3. Hejsa,
      Ja, de er nemlig super gode:) Husk lige at skyr ikke er paleo ;)
      Godt nytår herfra også :)

      Slet
  2. Svar
    1. Velbekomme, dejligt du kunne bringe den videre til dine læsere :)

      Slet