Print Friendly and PDF Min paleo verden: Perfekt blomkålsmos

lørdag den 14. september 2013

Perfekt blomkålsmos

Hurra, endelig har jeg knækket blomkålsmosens gåde :)

Igen og igen ser jeg blomkålsmos rost til skyerne på diverse, udenlandske paleosider, men jeg har for længst opgivet at frembringe en velsmagende blomkålsmos, med en god konsistens.
Så indtil nu, har jeg lavet mos sådan her.

                                

Men nu har jeg gennemlæst diverse fremgangsmåder på nettet, og det er gået op for mig, at jeg har grebet blomkålsmosen forkert an.
Jeg skulle nok have nærstuderet de opskrifter fra starten, men jeg synes jo at en blomkålsmos virkede ret ligetil at lave: kog, blend, spis. Hvem behøver en opskrift på det?

Ikke desto mindre er mine forsøg endt i fiasko, og en våd, grynet mos. Det skyldes, ved jeg nu, at jeg har kogt blomkålen, og har tilsat lidt væske under blendningen. Det er helt forkert.


Måske kan du allerede lave en god blomkålsmos, og det er jo dejligt for dig :)
Men jer der, ligesom mig, har bøvlet med det, kan nu ånde lettede op, og læse videre.


Du skal bruge:

- 1 blomkål
- 2-3 spsk fedtstof (klaret smør eller smør)
- Salt (smag til)
- Evt. andre tørrede krydderier (peber, paprika, hvidløgspulver, gærflager etc.)


- Befri blomkålen for stokken, og skær kålen i mindre buketter.
- Nu skal kålen dampes, ikke koges.
- Du kan smide kålen i en sigte over en gryde kogende vand, (sigten må ikke røre vandet) lægge låg på, og dampe til kålen er mør. Det tager, alt efter hvor store/små stykker kål, ca. 10-15 minutter.
- Jeg bruger mikroovnen, men sådan en er hadet af mange, så du gør det bare på den måde du foretrækker.

- Når kålen er mør (når du nemt kan stikke en kniv igennem), hælder du det op i en foodprocessor, sammen med fedtstoffet, lidt salt, og evt. de andre krydderier.
- Nu kører du blomkålen jævn. Det tager nogen minutter, så vær tålmodig. Tilsæt under ingen omstændigheder væske.
- Skrab siderne i foodprocessoren et par gange undervejs, så alt bliver kørt med.
- Smag til. Der skal ofte en del salt til.
 


Sådan. Nu har du en lækker, cremet blomkålsmos.

Det er jo nemt, når man ved hvordan det skal gøres rigtigt. Og det ved jeg så nu :)

Husk at tjekke mit store blomkålsindlæg lige HER.



11 kommentarer:

  1. Hejsa Lykke
    Jeg troede jo ikke din tidligere blomkålsmos kunne blive bedre :)
    Men okay..
    Vi lærer alle, og heldigvis, hele tiden..
    Så tak for de nye fif.
    Har netop købt blomkål idag, så der er muligheder forude på en skøn regnvejrsdag :)
    Fortsat go weeekend.
    Kh. Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit,
      Den er også god, men den kræver lidt flere ingredienser. Så det er jo dejligt at den her kun kræver én grøntsag :) Og det har irriteret mig længe, at jeg ikke kunne få en god konsistens kun med blomkål.
      Men det kan jeg nu, og så skal tippet selvfølgelig gives videre:)
      Ja, det er skønt at man hele tiden kan lære nyt :)
      Jamen det er jo perfekt. Så kan du passende lave mos. Jeg skal selv have mos med kødsovs idag:)
      Tak, også god weekend til dig/jer:)
      ~Lykke

      Slet
  2. Vil du afsløre hvordan du damper blomkålen i mikroovnen? Jeg er all for de nemme løsninger ;) Jeg har i øvrigt fulgt dig et stykke tid og synes din blog er en af de bedste paleoblogs der er :) Super inspirerende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro jeg vil :)
      Faktisk har jeg købt mig en dampindsats specielt til mikroovnen til en 50'er. Men sådan en behøver man nu ikke, selvom den er smart.

      Hæld blomkålsbuketterne i en skål, og dæk skålen med film. Stik 1 enkelt hul i filmen (så lidt af dampen kan slippe ud), og smid så i mikro'en.
      Hvor lang tid det skal have, kommer an på størrelsen af kålstykkerne, og din mikroovn. Så den første gang må du lige prøve dig lidt frem, og så huske til næste gang, hvor lang tid det behøves :)
      Jeg giver ½ blomkål (der er ikke plads til mere i min dampindsats) ca. 12 minutter.

      Mange tak for de flotte ord. Det gør mig rigtig glad at høre:)
      ~Lykke

      Slet
  3. Jeg har lige lavet blomkålsmos for første gang ever – og det er bestemt ikke sidste. Tak for tippet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme:) Dejligt du kan lide mosen. Synes også bare det er en super måde at lave en god mos på:)

      Slet
  4. Hej Lykke,
    Så har jeg lavet din blomkålsmos og hvor er den bare god!!! Super lækker og bare så nem at lave :o) I øvrigt første gang nogen sinde, så derfor endnu bedre, når det lykkes!!

    Og tusind tak for rigtig god inspiration på din side, det er en super god side :o) Det kommer jo os andre tilgode, at der er nogle der har tid og overskud til at lave sådan en side.. Dejligt ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laila,
      Dejligt du har prøvet blomkålsmosen, og kan lide den. Jeg er også helt vild med den :)

      Tusind tak for alle roserne. Super dejligt at det kan bruges :)

      Slet
  5. Hej!
    Skal man bruge en foodprosessor? :-)
    Tak på forhånd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror en blender vil få svært ved at køre det, da der ikke tilsættes nogen væske. Måske man til nød ville kunne bruge en stavblender, men resultatet bliver helt sikkert bedst med en foodprocessor :)

      Slet