Print Friendly and PDF Min paleo verden: Grønkålschips

onsdag den 30. oktober 2013

Grønkålschips

 Man kan ikke have en paleo-opskriftsside uden også, at have en opskrift på grønkålschips. Sådan er reglerne bare :)

De her chips har jeg kendt til længe, men de kræver jo altså at man kan få fat i noget grønkål. Det fik jeg skaffet her i weekenden da jeg var en tur på grønttorvet. Desværre er supermarkederne ikke helt på med på grønkåls beatet, men man kunne da håbe at de snart får frisk grønkål på hylderne, når det er nu den er i sæson.

Når du får fremskaffet noget grønkål, så er de her chip et must. Jeg lover, at de ikke smager af kål og prut :)


                               

Du skal bruge:

- Frisk grønkål
- Olivenolie
- Salt
- Valgfrit: fx: hvidløgspulver, spidskommen, gærflager, chili, sesamfrø osv.

- Start med at fjerne stokken der løber igennem grønkålsbladet. Den kan godt blive lidt træls at tygge på.
- Riv bladene i mindre mundrette stykker. Husk de krymper en lille smule i ovnen.

- Nu skal grønkålen vaskes grundigt. Der kan sidde meget skidt og gemme sig i alle folderne.
- Fyld en balje/stor skål med koldt vand, og smid kålen i. Vend det rundt og rundt i vandet, så du får renset det godt.
- Nu skal kølen tørres. Har du en salatslynge, er den super til formålet. Det har jeg ikke, så jeg brugte et par rene viskestykker til at få det meste af vandet af.


- Smid et par gode håndfulde kål op i en skål, og hæld 1 spsk. olie over.
- Vend nu kålen rundt med olien, og brug hænderne til at massere den godt ind i alle bladene.
- Giv det et drys salt, og evt. andre krydderier, og vend det hele rundt igen. Pas lidt på med saltmængden, for bladene krymper i ovnen, og kan nemt blive for salte.

- Fordel bladene på bageplader (med papir). De skal ikke overlappe hinanden.
- Nu skal de i ovnen ved 80 graders varmluft, og tørre i ca. 35 minutter.
Hvis du har flere plader inde i ovnen ad gangen (det kan du ligeså godt), så kan det være at du lige skal give dem 5-10 minutter ekstra. 
De tager ikke farve, men de skal blive helt sprøde.

Chips af palmekål

Og så er der sprøde chips :)

Dem du ikke spiser med det samme, opbevares i en lufttæt beholder. Her holder de sig fint i et par dage.
Oplever du, at de er blevet en lille smule bløde og seje, smider du dem i ovnen igen ved 80 grader i 5 minutter. Så sprøder de helt op igen.

Der florerer utallige opskrifter på grønkålschips på nettet, som alle bager chipsene ved forskellige temperaturer. Jeg er nået frem til 80 grader, fordi jeg ikke bryder mig om, at bladene tager farve i ovnen. Bliver de brune, synes jeg nemt at smagen kan blive lidt bitter, og det bliver du også :)

Jeg er svært begejstret for de her chips, især når jeg krydrer dem med gærflager, som smager let af ost.

Jeg lavede også en portion chips af palmekål. De smagte også forrygende.


Er det verdens sundeste snack? Jeg siger ja :)


Lav rigeligt, for de får hurtigt ben at gå på. Haps, haps, haps :)



13 kommentarer:

  1. Wauw Wauw Wauw...Eminent Lykke :O)
    jeg ved snart slet ikke, hvad jeg skal skrive, sikke en fryd at se på..
    Fantastisk at se disse billeder.. og en fantastisk cool ide :)
    - det skal jeg bare prøve som weekend guf..
    De der gærflager er de dyre ?? og hvor meget bruger man eller kan man bruge for meget??
    Det er altid en kæmpe fornøjelse at følge med på din blog,
    og sikke inspiration du formår at at give videre, tak.
    Flot og kanon sjov ide med den lille "levende" skefuld grønkål :O))
    Kh. Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Prøv dem, de er bare SÅ gode:)
      Gærflager koster i omegnen af 80 kr i helsekosten. De kan fint udelades, men jeg er bare vild med smagen. Lige i det her tilfælde skal de bruges som ethvert andet krydderi, altså i små mængder. (De kan bruges i langt større mængder i andre ting, fx. omelet og rørt fars.)
      Dejligt du/I kan bruge alle mine idéer:)

      Slet
  2. Dine opskrifter kan bruges af "hele" huset kan du lige tro :))
    Det lyder bare så godt, så godt, så godt - Wauw en knald hammerende god ide :))
    Jeg må vist bare på torvet imorgen fredag - og en lille smut i helsekost.
    Så er der klar til fredags hygge :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber du får fat i grønkål, og at I kan lide de her sunde, sprøde chips. Tænk at man kan spise alle de chips man vil med GOD samvittighed. Det er da fantastisk :)

      Slet
  3. Det er vidunderligt :O)))))

    SvarSlet
  4. Ej selvfølgelig. Jeg har netop haft problemer med, at de blev for mørke og så ikke smagte godt og så har du jo løsningen lige her. Man skal meget længere ned i temperatur. Tak

    SvarSlet
    Svar
    1. Ned i temperatur, og så længere tid. Low and slow, som man siger :) Så håber jeg det lykkedes for dig:)

      Slet
  5. Hejsa
    Sikke en dejlig blog, som jeg læser for første gang idag :-)
    Vi er også store fans af grønkålchips her i huset. Jeg plejer at blande et par pressede fed hvidløg i olien, inden jeg vender den rundt i bladene. Plejer at stege dem ved 130 gr. varmluft i 1 times tid, men jeg vil da prøve ved en lavere temperatur. For man skal holde godt øje til sidst, så de ikke får for meget. Der var iøvrigt en, som kommenterede et sted, at hun lavede grønkålcrunch med det hakkede, friske grønkål, som man bl.a. kan få i Kvickly. Det lyder ret lækkert til f.eks. knas oven på en salat.
    Fortsat god søndag - vi "ses" helt sikkert igen.
    Mange hilsner Kathe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathe,
      Mange tak. Dejligt du har fundet mig, og læser med :)
      Ja, man kan jo krydre som man lyster, men god idé med hvidløg i olien.
      Jeg foretrækker den lave temperatur her, så de ikke bliver mørke og bitre.
      Grønkålscrunch lyder interessant, men man kunne jo også bare knuse sine chips. Bør give samme resultat, tænker jeg :)
      Tak, også en god søndag til dig herfra. Vi 'ses' :)
      Hilsen fra Lykke.

      Slet
  6. Jeg har prøvet din opskrift- dryssede dem med parmesan, og har nu fået mig en ny last :)
    Tak for at dele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det lyder ellers ikke som en tosset idé. Det må jeg vist prøve ved lejlighed:)
      Velbekomme, dejligt du kunne bruge opskriften :)

      Slet
  7. Det smager bare rigtig godt, er også nemme at lave.

    SvarSlet