Print Friendly and PDF Min paleo verden: Snickers bidder

mandag den 15. juni 2015

Snickers bidder

Snickers var altid min favorit chokoladebar, fordi jeg elsker peanuts. Men ak, ingen peanuts på paleo :(
Men fortvivl ikke, for disse snickers-bidder er selvfølgelig uden peanuts, men absolut velsmagende, og får dig til at glemme alt om peanuts :)


Istedet for peanuts, bruger jeg saltede cashewnødder. Så det er det første du skal have lavet, og det er nemt :)
Til bidderne skal du kun bruge 50 g. af de salte nødder, men her er opskriften på 200 g.
 og det kan du ligeså godt lave, for de smager sindssygt godt. Ellers kan du selv skalere opskriften ned til 50 g.

- 200 g. cashewnødder
- 2 dl. kogende vand
- 3,5 spsk. groft salt

- Hæld salt og kogende vand i en skål, og rør godt rundt, så du får opløst det meste af salten.
- Hæld nødderne i, og lad det stå og trække i i 20 minutter.
- Hæld op i en sigte, og lad dryppe af.
- Bag nu nødderne ved 150 grader i 15-20 minutter.
- Afkøl herefter helt.

Nu er vi klar til at gå videre med opskriften :)


Du skal bruge:
- 50 g. af de saltede cashewnødder
- 75 g. blødgjort kokossmør
- 75 g. dadelsirup (ikke den hjemmelavede puré med blendede dadler)
- Et godt drys vanillepulver

Til overtræk:
- Ca. 80 g. god, mørk chokolade (jeg bruger Bjørnsted 85%, som bla. Netto har. Eller du kan lave din egen)
- Flagesalt (kan udelades)


- Rør kokossmør, dadelsirup og vanille sammen. Det vil typisk samle sig til en lidt fast masse. Det er helt ok.
- Hak nødderne groft (eller fint) og få dem rørt godt ind i massen.

- Vil du rulle til kugler, eller måske lave en slags bar, så kan du smide massen på køl lidt, så den bliver lidt fastere at arbejde med.
Jeg fordelte, med det samme, massen i mini muffinsforme i silikone.

- Når du har formet, eller fordelt massen, skal den i fryseren i ½ time.

- Herefter dypper du dine bidder i smeltet chokolade, og drysser evt. med lidt flagesalt.
- Sæt på køl, og lad chokoladen stivne, og opbevar herefter i lufttæt beholder enten på køl, eller i fryseren. Karamelmassen vil få en lidt sejere konsistens hvis bidderne spises direkte fra fryseren. Eller måske lige 2 minutter efter de er kommet ud af fryseren :)


Så er der paleo-snickers :)


Facebook
Instagram







5 kommentarer:

  1. Hej Lykke
    Sidder og savler over dine lækre snickers på din blog..
    Uhmm :o) dem gad jeg godt smage :-)
    - er kokos smør det samme som kokoscreme ??
    Skønne billeder, Wouw..
    Knus fra moster

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit,
      De er også bare vildt gode :)
      Du kan læse mere om kokossmør i ingredienslisten :) (Ligesom peanutbutter er blendede peanuts, er kokossmør blendet kokos)
      Tak:)
      Knus fra mig.

      Slet
  2. Jeg har allerede læst i din fine ingrediens liste ;-)
    Men er jeg desværre fortsat i tvivl om kokoscreme og kokossmør er det samme..
    Beklage hvis jeg er lidt "tung" til at fatte..
    Go valg dag herfra.. Spændende dag..
    Snickers kunne være godt at guffe i sofaen i aften ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. På engelsk kan det godt hedde creamed coconut, eller concentrated coconut cream. Men man kan også få kokoscreme (coconut cream) på dåse, og det vil være en slags fuldfed kokosfløde, som du ikke skal bruge her. Hvis du kigger på ingredienslisten på dit produkt, skal det bestå af 100 % kokos.
      Hvis du køber i helsekosten, vil det oftest komme på glas. Hvis du køber hos kinamanden vil det typisk komme i en lille papæske, med stivnet kokossmør i en lille plastpose indeni.

      Slet
  3. 1000 tak for et perfekt og fyldestgørende svar :)
    Så er jeg klar til snickers :))

    SvarSlet