Print Friendly and PDF Min paleo verden: Citronsnitter med lakridsglasur

fredag den 3. maj 2013

Citronsnitter med lakridsglasur

Jeg har længe gået og tænkt på, at paleoficere de klassiske hindbærsnitter. (se nederst for alm. hindbærsnitter) Og nu er det en realitet, bare med et twist.
Jeg blev inspireret af min egen opskrift, fra sidste år, på citronfromage-hapsere med lakridslåg, og har derfor re-designet den gode, gamle hindbærsnitte.



Du skal bruge:

Til dejen:
- 150 g. mandler (kørt til mel i fx. kaffekværn, eller helt alm. mandelmel)
- 1 æg
- 2 tsk. palme/kokossukker
- 15 g. smeltet fedtstof (kokosolie, klaret smør)
- ½ tsk. vanille (pulver eller fra stang)
- 1 knivspids salt

Til citronfyldet:
- 3/4 dl. citronsaft
- Ca. 20 g. palmesukker (smag til, alt efter hvor sødt du vil have det)
- 1 lille dåse kokosmælk (165 ml.)
- ½ tsk. vanille (pulver eller fra stang)
- 3/4 tsk. agar agar (afmål nøjagtigt. Det er kraftigt stivende)
- ca. 1/4 tsk. gurkemeje (udelukkende for at farve gul. Afgiver ingen smag)

Glasur:
- Kokossmør
- Lakridspulver

Valgfri pynt:
- Kokosmel (evt. farvet med gurkemeje, eller rødbedesaft)
- Hakkede nødder
- Frysetørrede bær


- Start med at lave dejen: alle ingredienser røres godt sammen.
- Læg dejen mellem 2 stykker bagepapir. (Læg evt. en fugtig karklud under, så ligger det bedre når du skal rulle)
- Rul dejen ud mellem de 2 stykker bagepapir.
- Rul ud til den tykkelse du ønsker.
- Skær nu dejen ud i passende størrelser (jeg lavede dem noget mindre end dem man køber, og fik ca. 16 bunde/8 hele snitter). Man kunne også udstikke med en udstikkerform, eller bare et glas, og få runde snitter :)
- Ælt det overskydende dej sammen, og rul ud igen. Gentag til alt dejen er brugt.

- Bages gyldne ved 150 grader (jeg bruger varmluft) i 12-14 minutter. Hold øje med dem.
- Afkøl på bagerist.



- Ingredienserne til citronfyldet blandes sammen i en gryde, og  bringes kort i kog.
- Smag til. Tilsæt evt. lidt mere palmesukker, hvis du synes.
- Fyldet skal nu hældes ud i en form, beklædt med bagepapir eller folie, så det ligger i et lag man synes giver en passende tykkelse på det færdige fyld.
- Stilles på køl i ca. 20 minutter, eller til det er helt stivnet.
 


- Det stivnede fyld skæres ud i stykker, der passer på kagebundene.
- Læg et stykke citronfyld mellem 2 bunde. Det ligner lidt en kikse-klapsammen med ost:)

- Smag blødgjort kokossmør til med lakridspulver.
- Fordel over snitterne.
- Drys evt. med lidt pynt.

- Opbevar i en lufttæt beholder, evt. i køleskab.


Den nye, moderne snitte er en realitet:)



Man kan selvfølgelig nemt lave dem om til almindelige hindbærsnitter, hvis man vil:

- Kog hindbær med vanillepulver og evt. lidt palmesukker, og jævn det med arrowroot. Afkøl.
- Læg det mellem kagebundene.
- Brug kokossmør uden lakrids som glasur.
- Drys evt. med frysetørrede hindbær.



11 kommentarer:

  1. Jeg/vi - hele familien er meget imponeret :)
    Vores tænder løber i vand..
    Og "drengene" mener bare..
    at lillemor skal i køkkenet ligenu ;)
    Så flot og genialt´, igen, igen :)
    B & Co

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg siger mange tak for roserne:)
      Hils dem allesammen:)
      ~Lykke

      Slet
  2. Er dejen nem nok at rulle u??
    Skal den på køl inden der rulles ??
    Afprøves skal det godt nok, helt vild lækkert :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg havde ingen problemer med at rulle den.
      Skulle den på køl, havde jeg skrevet det :)
      Ja, prøv. Håber du kan lide resultatet:)

      Slet
  3. Hej Lykke.
    Jeg er rigtig stor fan af hindbærsnitter - dine ser SÅ lækre ud, og det lyder meget spændende med lakridsglasur. Det vil jeg helt sikker prøve.
    Hurra for din ansigtsløfning på bloggen, alletiders med de faner i toppen, det er rigtig dejligt, nemt og overskueligt :O)
    Go weekend.
    Kh Inger

    SvarSlet
    Svar
    1. Hindbærsnitter er altså også gode, og sådan kan man jo også bare lave dem. Men det er sjovt at finde på noget nyt:)
      Godt det nye blogdesign er faldet i god smag. Det var nemlig for at gøre det lidt mere overskueligt, og det ser ud til at virke:)
      Også god weekend til jer herfra:)
      ~Lykke

      Slet
  4. Er de sprøde som 'rigtige' hindbærsnitter? Elsker nemlig gode, sprøde hindbærsnitter, men jeg har haft svært ved at finde en opskrift hvor bundene bliver sprøde (der ikke er proppet med sukker).
    Men ja - Godt ser det ud! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Luna,
      De er desværre ikke SUPER sprøde, som en bund der er bagt med smør og sukker er det. Men jeg er nu ganske tilfreds med resultatet, og de var gode:)
      ~Lykke

      Slet
  5. hvor er de bare fine :-)

    SvarSlet
  6. Super lækkert og super genialt :)
    Skjønne kager til alle os livsnyder..
    1000 tak fordi du altid deler med os :)

    SvarSlet