Print Friendly and PDF Min paleo verden: Brød

mandag den 26. november 2012

Brød

Da alle korn, og dermed mel deraf, er bandlyst på paleokost, kan det være svært at bage et ordentligt brød.
Vil man bage paleobrød erstattes den gængse mel af en eller anden form for nøddemel, hvilket gør brødet til noget af en kaloriebombe.
Derudover er fedtsyresammensætningen i nødder/frø/kerner heller ikke den mest hensigtsmæssige, så paleobrød bør, ligesom nødder, spises i moderation.

Jeg har selv lavet et par opskrifter på brød. Begge er faktisk helt nøddefrie.

Dette er mine gode boller bagt med ærtemel. Opskriften finder du lige HER.



************************************

Jeg er helt vild med dette superenkle plantain brød, som kun indeholder 3 ingredienser. Opskriften er HER.




*************************************


Her kommer nogle af mine yndlingsopskrifter på brød, som jeg har fundet rundt omkring på nettet:


Gulerodsbollerne her er en populær paleobolle, og jeg er også selv meget begejstret for den. Min mor bager dem også, efter at have fået en her hos mig :)
Den oprindelige opskrift er af Eva Torgersen, men hun har valgt at lukke siden hvor opskriften lå. Jeg har dog fundet en anden side, som har en nøjagtig kopi af opskriften liggende. Find den her.

Mine egne kommentarer til opskriften er:
- Jeg udskifter gerne den ene gulerod ud med en anden rodfrugt.
- Jeg udskifter chiafrø med sesamfrø.
- Jeg giver mandlerne en tur i min elektriske kaffekværn.
- Bag evt. 4 store flade boller (af en hel portion), og brug dem som burgerboller. De skal ikke skæres over, for man bruger 1 bolle til overbolle, og 1 til underbollen. (Synes nemlig de er svære at skære over)

*****************************************************




Denne opskrift på 'franskbrød'  blev fornyligt offentliggjort i Paleo Danmark gruppen på Facebook,og jeg måtte straks prøve opskriften. Tættere på et traditionelt franskbrød tror jeg næppe vi kommer. Rigtig lækkert brød, som jeg har serveret for familien, og både min mor og søster forlangte straks opskriften :)

Mine egne kommentarer til opskriften er:
- Jeg bruger bare en almindelig håndmixer til at piske dejen sammen med.
- Macadamianødder skulle være de sundeste nødder, pga fedtsyresammensætningen. Desværre er de også blandt de dyreste nødder, og her i Danmark koster de kassen. Jeg har derfor lavet mit brød med mandler, hvilket smager fint. Har også afprøvet en version med solsikkekerner, kokosmel og sesamfrø, som også smagte dejligt.
Det er op til dig selv, hvilke nødder du vælger.
(Når du alligevel er inde og læse opskriften, så tjek lige resten af siden ud, for der står mange nyttige informationer)

******************************************************************

Billede lånt her 

Paleorugbrød, stenalderbrød, Kong Hans brødet....Kært barn har mange navne, men de dækker alle over denne opskrift , som er meget populær. Nu kan man købe færdigblandinger til dette brød i næsten alle supermarkeder.
Jeg har ikke selv lavet brødet af frygt for at jeg ville gufle, de knap 5000 kcal det indeholder, i mig i løbet af en dag :)

Jeg kan dog dele lidt ud af de erfaringer omkring brødet, som jeg har læst i Paleo Danmark gruppen:
- Man kan fint udskifte olien med vand. På den måde sparer man 900 kcal.
- Brødet egner sig til frysning. Skær det i skiver inden du fryser det, så kan du lige tage 1 skive eller 2 op ad gangen, og smide på brødristeren.

********************************************************************


Knækbrød skal vi heller ikke snydes for, og denne opskrift har jeg bagt med stor succes et par gange. Knækbrødet bliver sprødt, men en lille smule skrøbeligt i konsistensen.

Mine egne kommentarer til opskriften er:
- Jeg brugte almindelige hørfrø, og blå birkes.
- Jeg brugte ingen rosiner, kanel, eller vanille. Har prøvet, men brød mig ikke rigtigt om kombinationen. Måske kan du lide det, og så skal du jo bare putte det i.
(kig lidt rundt på hjemmesidenfor der er mere guf at komme efter)

*******************************************************************

Hørfrøbrødet her et virkeligt godt, meget rugbrødslignende brød. Det er noget billigere at lave end det klassiske stenalderbrød. Både for pengepungen, og på kaloriekontoen ;)


Mine egne kommentarer til opskriften:

- Jeg brugte altså bare hele æg.
- Jeg skiftede mejeriprodukt ud med kokosfløde.
- Bagepulver røg ud til fordel for natron + citronsaft.

**********************************************************************

Foccaciabrød skal vi da også have, og jeg har fundet, og afprøvet, 2 virkelig gode opskrifter. Find dem her og her.


Mine egne kommentarer til opskrifterne:
- Jeg skiftede mejeriprodukt ud med kokosfløde.
- Jeg anbefaler altid, at man skifter bagepulver ud med natron + citronsaft, men i de mængder der bruges her smager det ret kraftigt igennem synes jeg. Så hvis du ingen skrupler har ved at bruge bagepulver, synes jeg at det egner sig bedre, rent smagsmæssigt, lige i de her 2 opskrifter. Du bestemmer selv.


**********************************************************************

Det var mine bud på gode paleobrød opskrifter. Har du en du vil dele? :)



10 kommentarer:

  1. god opsummering ,-)

    Vil lige påpege at brød uden mel, hvor væsken er vand, kom før brødet med olie "udkom" i paleo sammenhæng ,-)

    Oprindeligt er alle versionerne dog, fra samme person, en Sonja ,-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rettelsen Dennis. Og tak til Sonja :)

      Slet
  2. Hej Lykke. Siden som du linker til under burgerboller, indeholder ikke længere opskrifter, så jeg tænkte om du ville smide hele opskriften her, de ser nemlig rigtig gode ud :-P

    Med venlig hilsen
    Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne,
      Nej, kan da se at hun har lukket siden ned, desværre. Jeg har ikke selv opskriften liggende. Men jeg googlede 'Evas gulerodsboller', og har fundet en side, som har en nøjagtig kopi af den oprindelige opskrift. Jeg har rettet i mit indlæg, og linker nu til den side der har en kopi af opskriften liggende.

      Slet
  3. Jeg laver morgenboller, burgerboller og sandwishboller af denne opskrift.

    4 æg
    2 spiseskeer græsk yoghurt el. creme fraiche
    1 dl sesamfrø
    1/2 dl mandelmel (jeg maler bare en håndfuld mandler med stavblenderen)
    2-3 spiseskefulde loppefrøskaller el. HUSK
    2tsk bagepulver
    2tsk salt

    Blend eller hak i de der minihakkere der følger med stavblendere, mandler og sesamfrø. Bland derefter alle de tørre ting og bland så yoghurt og æg i. Lad det trække i ca 15 min og form så med våde hænder bollerne. Når jeg laver morgenboller laver jeg dem kugle runde da de synker lidt, burger og sandwish boller laver jeg større og flade. Jeg får ca 6 små morgenboller eller 3 sandwichboller ud af denne portion så laver altid dobbelt. De skal bages ved 200 grader til gyldne. De smager virkelig godt og minder meget om rigtigt brød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte,
      Ingen mejeri/mælkeprodukter er paleo, så det duer desværre ikke at bruge, hvis det skal være paleo. Jeg har dog erfaring med, at man som regel kan skifte det ud med kokosfløde, og få et fint resultat :)

      Slet
    2. Både ja og nej, Laktose er ikke Paleo, men en artikel fra "Nature" magazine, som senere blev udgivet i Familie Journalen, forklarer, at man har fundet kar, som er godt 9.000 år gamle, som havde små huller i bunden, hvor Valle og Laktose ville løbe ud igennem, og det blev testet via den nyeste DNA Teknologi, så de har sikkert spist meget mere Ost, end vi lige aner! ;)

      Slet
  4. Man kan nemt undlade det. Sidst jeg skulle bage dem havde jeg ingen yoghurt så undlod det og puttede lidt mindre salt i. De smagte lige som de plejer og så også ud som de plejer, så det gør jeg fremover.

    SvarSlet
  5. hej. kan man bruge banan istedet for plantain?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man ikke. Det er to forskellige ting.

      Slet